Books / fiction for children / roman

Erik Blodøkse : grumme vikinger


Description


Det er ikke småting den norske vikingekonge Erik Blodøkse (895-954) udsætter sig selv og sine omgivelser for. Det er kun hans kone Gertrud, som Erik ikke helt ved, hvordan han skal få til at makke ret.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Jesper Holtoug

2008

Henvender sig til børn i indskolingen, som har fået godt styr på læsningen. Det er nemlig hverken helt let eller særlig hurtigt at forstå og fordøje de voldsomme tildragelser. Et lixtal omkring de 14 signalerer da også en ganske høj sværhedsgrad for mange på 1. til 3. klassetrin. Bogens karakter af "rigtig bog" med stift, blankt bind og Fleischers velkendte og effektfulde tegninger skal nok få bogen i omløb. Nok især hos drengene (fra ca. 8 år).

Lækker, lille bog med hele det udstyr, der giver en nylæser blod på tanden. Historen fortælles uden større omsvøb, men da fortællingen kommer vidt omkring og handlingen er noget sammensat, er det væsentligt at illustrationerne både er medfortællende og giver teksten et tiltrængt løft af lethed og humor. Iøvrigt er bogen en slags cross-over af røverhistorie, biograf og faglig læsning.

Minder om samme series tidligere pirat-biografier i tone, teksttyngde og illustrationer - hvilket egentlig ikke er så sært, da disse også stammer fra Rune Fleischer.

Fortællingen skal nok finde mange læsere. Umiddelbart indbydende og velkendt tegnestil fuld af appeal. Historien er dog en anelse omstændelig og selv de mange blodige hændelser ændrer ikke ved, at begivenhederne ikke rigtigt bider sig fast. Bedst i de humoristiske passager som i beskrivelsen af Eriks kone, som han frygter mere end "pest og rådden øl".