Books / fiction for children / roman

Erik kører cross


Description


Erik har taget Pers crosser. Han ved ikke, hvordan han får stoppet den igen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Feb. 2011

By

By

Karsten Boll

d. 9. Feb. 2011

To nye bøger til læsetræning for især drenge fra slutningen af 1. klasse (7 år). Forsiderne og indholdet skal nok fange målgruppens interesse.

Dette er forfatterens 2 første udgivelser på dansk. Erik kører cross handler om Per, der kører cross i haven. Han viser Erik, hvordan man giver gas og kører. Da Per skal ind for at spise, drister Erik sig til at hoppe op på crosseren, og inden han ser sig om, har han startet den og kører rundt uden at vide, hvordan man bremser. Med Pers hjælp reddes situationen uden uheld. Erik er bange drejer sig om den utryghed, mange børn har i mørke. Erik sover med vinduet åbent, og naboens kat er hoppet ind. Da Erik vågner op sent om aftenen, tror han, at det er et uhyre. Han ringer til far på sin nye mobiltelefon og situationen klares. Sproget er dialogrigt og let at læse (lix 08), og Jonas Petersons illustrationer, der minder om Jesper Tom-Petersens streg, understøtter handlingen fint.

Der er mange begynderlæsningsbøger for målgruppen. Disse hører til i den gode ende sammen med forfattere som Per Gammelgaard og Per Østergaard.

Fine læsetræningsmaterialer til begynderlæsere (især drenge) fra 7 år (1. klasse).