Erik maler hunden blå

Bogen kan bruges sammen med børn 3-6 år, såvel hjemme som i børnehaven. Det er en historie med nogen plads til refleksion. Historiens tema er grænsen mellem individualitet og stædighed, men også at voksne en gang imellem bør lytte til børnenes argumenter.

Bogen er illustreret med billeder i klare farver, der ser ud som om de er lagt på med en lidt grovmasket airbrushagtig teknik kombineret med brug af skabeloner. Farverne er klare, især rød og blå "brænder" godt igennem. Der opnås fine toninger og skygger ved flere lag farver lagt på under hensyntagen til, at farven er heldækkende. Det er også i denne teknik at dybde og perspektiv opstår, og det fungerer. Sproget bruger et væld af hovedsætninger og nogen dialog, og fremstår dermed enkelt og tydeligt, som også billederne gør det. Virkelig god forside.

Parret har sammen udgivet en bog i forlagets letlæsningsserie, Bomben i madkassen, 2005. Der er flere ting i billedernes udtryk der minder mig en smule om Arne Ungerman. Brugen af lyset fra de hvide flader på siderne og ansigternes udtryk, og så måske fordi den også har lidt tilfælles med Jens Sigsgaards Palle alene i verden, da det er samme type historie, der forsøger at nå frem til en inderkerne i børns tilværelse.

Bogen er ikke nødvendigvis nogen født klassiker som den førnævnte, men den fungerer fint i den virkelighed, der er børnenes og de voksnes lige nu, og den vil kunne føre til mange gode samtaler.

Read the full assessment