Denne bog er en fortælling om Erik Rasmussen som grundlægger af statskundskaben som universitetsfag i Danmark. Biografien belyser den rolle, han har spillet for udviklingen af faget, og hans ungdom, familieliv og forskning er medtaget, så vidt det er relevant for denne fortælling.Når Erik Rasmussen er en stor figur i dansk statskundskab, er det i højere grad som skaber af faget, end som statskundskabsforsker i mere snæver forstand. Han lagde ellers selv vægt på, at han ville bedømmes på, hvad han havde skrevet, når han talte med kolleger på instituttet. Set med eftertidens øjne er det dog især Erik Rasmussens indsats ud over forskningen, som gør ham enestående i dansk statskundskab, og det har denne biografi derfor fokus på.I forlængelse heraf er et mere overordnet mål med biografien også at vise, hvorfor det er en skam, at forskere af Erik Rasmussens type i dag sjældent findes på danske universiteter. Erik Rasmussen ønskede et statskundskabsfag med bredde, hvis udøvere havde lyst til at formidle og have samfundsrelevans, hvilket også indebar at udgive lærebøger på dansk og en interesse i formidling i diverse medier. Bredde og formidling i statskundskaben skaber renomméfor faget og uddannelsen, men det bidrager kun i ringe grad til forskningskarrierer. Det har derfor ikke den store prestige for nutidens forskere.