Books / fiction for children / roman

Erik står på mål


Description


Far bliver rasende, da Erik, midt i kampen, forlader sit mål for at gå ud og tisse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Apr. 2014

By

By

Mads Overmark

d. 2. Apr. 2014

Bøgerne kan anvendes til træning af afkodning og indholdslæsning for børn i første klasse. De kan underholde i fritiden og svage læsere i anden kan have glæde af materialet.

Syvende og ottende bind i serien om Erik og hans far. I Erik står på mål viser faren sig som en af de voksne på sidelinjen, der ikke kan opføre sig ordentligt. Helt galt bliver det, da Erik forlader målet for at gå ud at tisse. Erik bygger en hule handler om at skulle sove alene og mørkets lyde, der får fantasien til at løbe løbsk. Små hverdagsfortællinger de fleste børn kan kende og relatere til. Der er mulighed for samtale og inspiration til at fortælle om egne oplevelser. Historien er skrevet i korte hovedsætninger og med en enkel handling, den unge læser kan overskue, selvom det meste af energien bliver brugt på afkodningen. Teksten er ledsaget af sort-hvide tegninger, der er velegnede til at støtte elevens genfortælling af historien. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Bøgernes layout og indhold ligner de øvrige i serien om Erik. Begynderlæseren kan eventuelt begynde med Randi Solvangs historier om far og søn og senere fortsætte med Palle-bøgerne af Jørn Jensen.

Gode og overskuelige hverdagsfortællinger, der passer fint til målgruppen.