Books / nonfiction / erindringer

Erindringsglimt


Description


Hanne Gravgaard (f. 1935) fortæller om sin barndom og sit liv samt historier om nogle af sine familiemedlemmer og venner.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2009

By

By

Anny Skov Madsen

d. 22. Sep. 2009

Hanne Gravgaard f. 1935 fortæller i en blanding af roman og erindringer om sit liv og sin slægt. Bogen henvender sig fortrinsvis til dem, der selv har levet i samme periode.

Forfatteren fortæller om sin opvækst i Tønder, om sin uddannelse som sangpædagog og møder med kendte og ukendte mennesker. Vi hører også om hendes forældres slægter, livet på gårdene med det hårde fysiske arbejde og sygdomme. I 1960'erne boede Hanne Gravgaard i en periode sammen med den kendte teolog Johannes Sløk med hvem hun fik barnet Bo, der døde af leukæmi som 5-årig. En dag forlod han hende, og hun fik aldrig en forklaring herpå. Erindringsglimt er fortalt i tredje person, og mange gange lyder det, som om hun forklarer situationerne og begivenheder til et andet barn. Forfatteren forsøger at se på sig selv udefra, men desværre lader hun egne refleksioner og erfaringer flyde sammen med barnets oplevelser og indtryk, som absolut er det bedste i bogen.

Bogen skal ses i sammenhæng med Kære Bo, 2005 om tabet af sønnen og Kære Hanne, 2007, som er Sløks kærlighedsbreve til forfatteren.

Helhedsindtrykket er svækket af, at fortællepositionen ikke er gennemført, og formen derfor bliver lidt kunstig. Barndomsoplevelserne står stærkest. Forfatteren overvandt modgangen med sit positive sind, og det er her at læserne vil indfinde sig.



Information and editions