Bogens dramatiske handling tager sin udgang i et bankrøveri, som den 12-årige Daniel tilfældigvis kommer på nærmeste hold af i sin egen landsby. To bankrøvere skydes brutalt ned, en tredie -en 15-årig pige - når at flygte. Af nysgerrighed følger Daniel efter pigen, Maria, og sammen flygter de op i bjergene til hendes partisanvenner. Dette er den ydre ramme om bogens tema:undertrykkelsen af de fattige mestizer i et militærregime, som skaber krig og vold. At bogen trods sit tydelige budskab ikke virker frelst og belærende skyldes det kup, at læseren identificerer sigmed Daniel, som tilhører de undertrykte, men ikke ejer oprørstrang, før Maria nærmest skubber ham ind i en bevidstgørelse. Udover Daniel og Maria spiller den 16-årige soldat, Pedro en væsentligrolle. Han er hele sin barndom blevet hånet og undertrykt af sin far, og da han bliver soldat, skal alle nederlagene hævnes med maskingeværet som nærmeste ven. Bogen, som er en debutroman, er bådevelskreven og meget intens. Denkan give stof til megen samtale med de 12-15-årige læsere og kan bruges som indslag i fredsundervisningen. Forsiden er en smuk akvareltegning, af Erik Hjorth Nielsen.