Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Ertebølletiden


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 10. Sep. 2012

By

By

Mads Overmark

d. 10. Sep. 2012

Bogen henvender sig til børn i 2.-4. klasse, fra 8-10 år. Den kan bruges i historieundervisningen, som en del af et emnearbejde om stenalderen. Den kan også bruges til et fagligt læsekursus og fritidslæsning.

Bogen tager udgangspunkt i køkkenmøddingen ved Ertebølle og breder sig ud til at dække liv og død i den sidste del af jægerstenalderen. Vi hører om kampen for at skaffe til dagen og vejen. Et nomadeliv med indsamling af mad og jagt, fremstilling af tøj og bolig samt kampe mod fjendtlige stammer. En hård tilværelse med en pæn risiko for en voldelig ende. Brødteksten er informationsmættet, og den svage læser bør have hjælp til at holde styr på informationerne. Rundt om findes faktabokse med ekstra oplysninger. Teksten er ledsaget af farveillustrationer og fotos, der støtter teksten fint og giver den unge læser et blik ind i tiden. De kan bruges til arbejdet før og efter læsningen. Bag i bogen findes lister med lette bøger og webadresser på relevante museer. Opgaver til teksten kan downloades.

De fleste serier fra forlagene har en udgivelse om stenalderen til denne årgang. De er slet ikke så omfattende og specialiserede som denne.

Skal biblioteket supplere basissamlingen eller klassesættene, bør dette materiale bestemt medtages i overvejelserne.


Historie & samfundsfag

Årg. 52, nr. 4 (2012)

By

By

Mai Lindqvist

Årg. 52, nr. 4 (2012)


Børn & bøger

Årg. 66, nr. 1 (2013)

By

By

Kurt Kristensen

Årg. 66, nr. 1 (2013)