Books / fiction / roman

Et hav af minder


Description


Kendra skal nedskrive sin mormor Ellas livsfortælling. Ella har et hav af minder om kærlighed og skønne somre, men også om krig og forlist kærlighed. Måske kan Ellas historie også give svaret på Kendras egen livshistorie?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 2020

By

By

Merete Trap

d. 30. Apr. 2020

Hvad er forskellen på den første kærlighed og den varige kærlighed? Er den ene mere ægte end den anden, og hvad gør man, hvis man står overfor et valg mellem de to? Romantisk fortælling, der henvender sig til de mange (især kvindelige) læsere af pæne kærlighedsromaner.

Edinburgh 2014. Kendra besøger sin mormor Ella på plejehjem, og Ella beder hende om at nedskrive sin livshistorie. Hernæst er vi i Frankrig i 1930'erne og frem, primært på øen Ile de Re. Ella forelsker sig i den charmerende franskmand Christophe, men da krigen kommer, får hun at vide, at han er død. Ella sørger men bliver senere gift med skotske Angus. Men er Christophe nu også død? Bogen er i 3 dele, og kapitlerne skifter mellem nutid og datid, Kendra og Ella. Dette er engelske Fiona Valpys første udgivelse oversat til dansk.

En romantisk og rørende fortælling om den store kærlighed og om skønne somre på en solbeskinnet fransk ø, men også om store beslutninger og krigens rædsler. Bogens to spor flettes elegant ind i hinanden, og fortiden kan finde løsninger på nutidens problemer. Bogens hovedpersoner Ella og Kendra er to generationer af stærke kvinder, der både er selvopofrende og rummer enorm kærlighed til deres familier. Bogen er i et godt og flydende sprog, og læseren er godt underholdt.

Det er helt oplagt at sammenligne med Lucinda Rileys udgivelser, fx serien om "De syv søstre", hvor 1. del er .