Books / fiction for children / romaner

Et juleeventyr


Description


Den gamle gnier Scrooge hader jul. En vinternat hjemsøges han af tre ånder. Ånderne forsøger at gøre ham til et bedre menneske. Men kan det lykkes, og vil han begynde at elske julen? For de 9-12-årige.

Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2022

By

By

Stine Bille

d. 18. Nov. 2022

Den gamle gnier Scrooge hader jul. En vinternat hjemsøges han af tre ånder. Ånderne forsøger at gøre ham til et bedre menneske. Men kan det lykkes, og vil han begynde at elske julen? For de 9-12-årige.

Scrooge er en mavesur, gammel gnier. Hvor andre mener, at julen er hjerternes fest, tænker Scrooge kun på at tjene penge, og har ikke andet end dyb foragt tilovers for julestemning og familiehygge. Men julenat får Scrooge besøg af et genfærd, og bagefter bliver han hjemsøgt af tre juleånder, der giver ham en ordentlig lærestreg, da de tager ham med på en tur til både fortiden, nutiden og fremtiden. "Et juleeventyr" er en del af serien "Letlæste klassikere". Bogen er genfortalt af Gill Tavner. Bogen har lix 29.

Det er en meget fin genfortælling af det klassiske juleeventyr, som er et fantastisk eventyr, der indeholder alle de klassiske genretræk. Bogen har mange stemningsfulde sort/hvide tegninger, der smukt understøtter historien.

Der er flere udgivelser i samme serie fx UlvehundenRobinson Crusoe (Ved Maj Bylock, Mai Odgaard Petersen) og Robinson Crusoe (Ved Maj Bylock, Natasja Erbillor)Der er flere udgivelser i samme serie fx Ulvehunden (Ved Maj Bylock, Mai Odgaard Petersen) og (Ved Maj Bylock, Natasja Erbillor).


The libraries' assessment

By

By

Helle Andersen

Bogen er en læsebearbejdet udgave af Charles Dickens' berømte julefortælling fra 1843. Målgruppen er børn i 3.-5.kl. (10-12 år). Også velegnet som oplæsningsbog for 7-9-årige.

Kirsten Kirchs lettere læste udgave af klassikeren Et juleeventyr er på 19 kapitler og 55 sider. Der er arbejdet utrolig bevidst med ordene, sproget og sætningerne, så teksten fornemt er tilpasset målgruppen. Skrifttypen er ret stor, kapitlerne overskuelige og sproget er forenklet, men levende. Der er korte sætninger, mange dialoger og også direkte læserhenvendelser. Bogen bevarer samtidig den gamle fortællings stærke miljø- og personkarakteristik. Denne stemning vises også i Gunnar Breidings spændende forsideillustration. Den kolde, gnavne og nærige børshandler Scrooge får julenat besøg af "Den Glemte Juls Ånd", "Denne Juls Ånd" og "Den Kommende Juls Ånd". De åbner hans øjne, og den store forvandling følger.

Et juleeventyr findes i mange udgaver. Fx i stort format (1990) med Innocentis skønne illustrationer, som omfattende prosafortælling af Birgitte Brix (2006) og som billedbøger. Ulla Warrens bearbejdning af klassikeren (1987) er beregnet til de læseerfarne i 5.-7. kl. Anne de Graafs smukt illustrerede historie (1997) har samme målgruppe som nærværende bog.

En særdeles vellykket bog til de børn, der er kommet godt i gang med læsningen. Om den historie som uanset film, teater, tv og bog ikke blot varmer vore julehjerter, men giver os nye indsigter for hver gang den ses, høres og læses.


The libraries' assessment

d. 14. Aug. 2018

By

By

Stine Bille

d. 14. Aug. 2018

Scrooge er en hård og kold mand. Dette eventyr begynder en vinterdag, lige så kold som Scrooges hjerte, men da han hjemsøges af tre ånder tvinges han til at tænke over sine handlinger. For de 8-10-årige.

Genfortælling af den originale udgave af "Et juleeventyr", skrevet som letlæsningsbog (lix 19,6). Forretningsmanden Ebenezer Scrooge er en gnaven, ubehagelig, ensom gnier, som hader julen. Efter kompagnonens død har han mistet enhver forbindelse med omverdenen, og den tilstundende juls krav om godgørenhed irriterer ham. Han lukker sig inde med sine penge, mens fattigfolk sulter og dør i Londons gader. Om natten hjemsøges Scrooge af julens ånder - fortidens, nutidens og fremtidens - der viser ham det liv, han har levet og det liv, der er ham i vente. Kan Scrooge på én nat lære, at livet, glæden og kærligheden er mere værd end alverdens penge? Teksten er sat med stor skrift. På nogle sider er der tale- tænkebobler. Layoutet er kendt fra andre titler i serien "Flachs - læs selv".

Et dejligt "juleeventyr" med søde, hyggelige og detaljerede farvede tegninger. Selv i denne letlæsningsudgave er Dickens' morale eviggyldig: Penge er ikke alt - og den, der giver glæde, skal høste endnu større glæde selv.

Andre bøger i serien med samme lix er fx Sinbad SøfarerenTroldmandens lærling og Troldmandens lærlingAndre bøger i serien med samme lix er fx Sinbad Søfareren og .


litteratursiden.dk

d. 16. Nov. 2022

By

By

Jette Holmgaard Greibe

d. 16. Nov. 2022

Dickens klassikske julefortælling i en letlæselig, illustreret udgave. En af verdens ubestridt bedste julefortællinger. 'Et juleeventyr' foregår i det victorianske England og handler om den gamle gnie...


Weekendavisen

d. 1. Dec. 2023

By

By

Anna Karlskov Skyggebjerg

d. 1. Dec. 2023