Books / fiction for children / roman

Et spinkelt håb


Description


Amys søster Lou tager til England for at lede efter deres far, og i mellemtiden bliver deres bedstefar alvorligt syg. Heldigvis hjælper Amys venner hende, men hun har det svært.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Feb. 2002

By

By

Susanne Thøfner

d. 6. Feb. 2002

Amys søster Lou tager til England for at lede efter deres far, og i mellemtiden bliver deres bedstefar alvorligt syg. Heldigvis har Amy sine gode venner, der alle hjælper hende, også da føllet Daggry bliver alvorligt forkølet. En masse hestestof kombineret med spænding, venskab og spirende kærlighed danner handlingen i dette bind af serien om den 15-årige Amy og hendes utrættelige arbejde på Heartland, behandlingshjemmet for heste. Serien adskiller sig fra de ældre hesteserier ved hovedpersonernes moderne og ofte alternative behandlingsmetoder af hestene. Her bliver f.eks. anvendt Bachs blomstermedicin, og alt virker fornuftigt skildret og i takt med de metoder, der er oppe i tiden. Teksten er forholdsvis mundret og letlæst, og forsidens farvefoto af en dreng, en pige og en sadel signalerer bogens indhold pænt. Serien skrider kronologisk frem, men de enkelte bind kan dog læses enkeltvis med rimeligt udbytte. Her er ikke tale om noget litterært mesterskab, men om et fermt skrevet stykke trivi-litteratur, der i lighed med de foregående bind giver god underholdning med passende mængder romantik og spænding til de hesteglade piger fra 11-12 år, som er bogens målgruppe.