Et stykke tid : digte

Christian Dorphs debutdigte hører ikke til den slags lyrik, der fører sig frem ved hjælp af flotte, effektsøgende billeder. Tværtimod er det lavmælte, enkle tekster, som opmærksomt lytter sigfrem i sproget for at fastholde og afkræve det tilfældige, flygtige mening og betydning. "Ting / forsvinder og jeg savner / en sammenhæng" konstaterer det lyriske jeg, som er midt i livet, mensamtidig udenfor som en tilskuer. Teksterne balancerer alle i dette skæringspunkt mellem tilfældighed og nødvendighed, mellem nærvær og fravær, men samtidig med at de taler ud fra et eksistentieltnulpunkt opstår deres særlige intensitet netop der, hvor tomhed og tilfældighed slår om i en oplevelse af øjeblikkets fylde, det opfyldte nu: "- først /når meningen hører op, når man kan lugte sigselv / sveden, den hvide hud, det yderste af det fysiske / først når der ingenting er, så er der en mærkelig / nåde, en guddommelig fritagelse, -". CDs digte besidder en enkelhed og selvfølgelighedsom forekommerindlysende, men som ikke desto mindre er resultatet af et meget bevidst arbejde med det kunstneriske udtryk og en udpræget sans for sproglig økonomi og musikalitet. Trods deresprunkløshed, både sprogligt og tematisk, kræver digtene en opmærksom, lydhør læser før de giver noget fra sig, men er det først tilfældet er der meget at hente i denne sikre og kunstnerisk fintforløste debutbog.

Read the full assessment