Books / nonfiction / billedværker

Eva & Nils Koppel


Description


Beskrivelse af et flittigt, men noget kritiseret arkitektpar, som har stået i skyggen af de andre store danske arkitekter fra efterkrigstiden. Her dokumenteres deres omfattende produktion.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 20. Feb. 2017

By

By

Helle Winther Olsen

d. 20. Feb. 2017

Pragtværk giver comeback til et flittigt, men noget kritiseret arkitektpar, som har stået i skyggen af de andre store danske arkitekter fra efterkrigstiden. Her dokumenteres deres omfattende produktion for første gang i samlet form. Lækkerbidsken for arkitekturinteresserede.

Eva Koppel (1916-2006) og Nils Koppel (1914-2009) blev begge uddannet arkitekter - på hendes opfordring. De etablerede tegnestue i 1946, og allerede i 1957 blev Nils udnævnt til kongelig bygningsinspektør, hvilket betød at de begge fik stor indflydelse på de store, statslige byggeopgaver som formede velfærdssamfundet. For Koppelparret udførte nemlig alle opgaver sammen igennem hele deres livslange karriere. I de tidlige år tegnede de enfamiliehuse af høj kvalitet; sidenhen stod de bl.a. bag bygninger som Langelinjepavillonen, Gladsaxe Gymnasium, Danmarks Tekniske Højskole samt de udskældte Københavns Universitet Amager og Panuminstituttet. Det rå og nøgterne definerer formsproget. Bogens forfattere er arkitekter, og de har tilrettelagt bogen med blik på såvel fortælling som en komplet værkbeskrivelse.

En særdeles læseværdig og flot indføring i de to arkitekters liv og virke. Man er i godt selskab, hvad enten det er det private stof der ridses op, eller man dykker ned i den overbliksskabende faglige fortælling og fortolkning. Flydende sprog og dertil smukt illustreret med mange, også helt nye fotos.

Første og ultimative monografi om Eva og Nils Koppel.


Politiken

d. 17. Feb. 2017

By

By

Lars Hedebo Olsen

d. 17. Feb. 2017


Arkitekten

Årg. 119, nr. 6 (2017)

By

By

Otto Käszner

Årg. 119, nr. 6 (2017)