Books / nonfiction / guides

Eventyrlig dykning


Description


Guide til 26 af verdens dykker- og feriesteder med gode råd og praktisk information om hotellerne, deres dykkercentre, om dykkerudstyret og vandets dyreliv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2006

By

By

Per Drustrup Larsen

2006

Der ligger flere års erfaring samt mange flyrejser og dyk bag denne utroligt flotte bog. Forfatteren og hans hold har besøgt verdens bedste dykkersteder og har udvalgt 26 steder ved Italien, Ægypten, Tanzania, Mozambique, Seychellerne, Maldiverne, Thailand, Filippinerne, Palau, Caribien og Indonesien. For hvert sted beskrives et udvalgt hotel, det lokale dykkercenter og de bedste steder at dykke og snorkle i nærheden. Det hele beskrives i korte og præcise tekster med de mest nødvendige oplysninger trukket ud i stikordsform og med links, men først og fremmest er det hele fortalt gennem rigtigt mange - i alt 743 skriver forfatteren - smukke farvefotos, der bringes flot opsatte på hele sider eller flere på hver side. Det er ikke primært en rejsehåndbog til at tage med på turen eller til at detailplanlægge efter, men det er en ualmindelig appetitlig appetitvækker til en ferieform for de folk, hvor snorkel, dykkerudstyr og undervandskamera er nødvendige i kufferten. Også ikke-dykkere vil helt sikkert nyde at se de flotte billeder fra stederne både over og under vandoverfladen, så både lænestolsrejsende og rigtige rejsende med andre interesser vil nyde bogen uden iltapparat. Få et indtryk af bogen på forfatterens hjemmeside www.diveinstyle.com. På dansk er Flydende verden, 2001 af Tim Ecott emnemæssigt nærmest, men den er med megen tekst og næsten uden illustrationer.