"Vi har alt for meget at vælge imellem, kulturkritiserer Arcade Fire, men er selv hårdt ramt af rådvildhed på 'Everything Now' ... I sin flakken mellem dub og retropop, mellem rå guitar og panfløjte, lidt punk, country og reggae, lyder Arcade Fire, som om bandet prøver at komme videre ved at rumstere rundt i stilarterne, som The Clash i sin tid gjorde på ' Sandinista'. Desværre uden det smittende overskud, The Clash mønstrede. Den helt afgørende forskel er, at Arcade Fire samtidig med at åbne sit udtryk også gerne vil bygge videre på sin kommercielle succes med et poppet album. Uden rigtig at have sangene til det".