PC Cd-rom. Et ædende ondt, der hører hjemme i delgenren strategiske verdensherredømmeovertagersimulatorspil. Tag noget Dungeon Keeper, en smule The Sims og en knivspids gammel James Bond-film så har du ingredienserne, som Evil genius er skabt af. Som spiller en man superskurk, og her kan vælges mellem tre forskellige karakterer. Man skaber sit djævelske imperiums base på en sydhavsø. Her skal man opbygge hemmelige installationer, træne håndlangere og udvikle fælder og skrækvåben samtidig med, at territoriet skal holdes fri for indtrængende spioner. Det hele sker i en lettere humoristisk atmosfære, hvor intet er helligt. Heller ikke tortur af fanger. Lydsiden er formidabel med musik, der perfekt understreger den tresserstemning, der hviler over hele spillet. Man bliver guidet fint ind i spillets verden i et tutorial-afsnit, men som den onde skurk man er, plaffer man lige guiden ned, da hun er helt færdig med sit job. Evil genius er et kompliceret spil af meget fin kvalitet, og kombinationen af strategi og simulation på højt plan vil helt sikkert tiltale mange af de voksne spillere, der ikke absolut behøver action i ethvert spil. Installationen lykkedes først efter et par forgæves forsøg, da spillet blev præsenteret for en rendyrket spille-pc. Kræver gode engelskkundskaber. Alder fra 14 år. Læs mere på: http://www.howevilareyoucom/us/.