Susanne Robak, der selv har erfaring som familieplejer og har skrevet flere bøger om emnet, har i denne bog fokuseret specielt på plejeforholds ophør. Hun bygger sin bog på interviews eller e-mails, og sprogligt skinner det uformelle mundtlige præg igennem. De involverede plejefamiliers fortællinger kommenteres af andre familieplejere og en socialrådgiver. De følelsesladede livshistorier giver ganske vist et indtryk af familieplejernes enorme engagement og de store problemer, de ofte har med de berørte myndigheder, men de er for kortfattede og ustrukturerede til at være af interesse for andre end familieplejere. De spinkle historier er heller ikke det bedste grundlag for de tilknyttede kommentarer, der virker lidt spredte. De overordnede betragtninger kommer først til sidst i bogen, hvor en psykolog ud fra beretningerne opstiller en række relevante spørgsmål, og hvor Susanne Robak klart og præcist opsummerer problemstillingerne. Der findes flere bøger om emnet generelt af mere almen interesse, som f.eks. Puk Draibys Når familien er et job fra 2001.