Games / computergames

F1 Formula 1 2011


Description


Racerspil. 2011-sæsonen i Formel 1-klassen er rammen for dette super-realistiske racerspil. Alle de kendte baner og kørere fra den virkelige Formel 1-verden er klar, og de vil give dig benhård, ubarmhjertig modstand, som du aldrig har oplevet i et spil før! Du kan spille alene eller med en kammerat på samme spillekonsol, eller op til 16 sammen over netværk.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Sep. 2011

By

By

Finn Christiansen

d. 29. Sep. 2011

PS3, Xbox 360. Racerspil i Formel 1-klassen. Genren appellerer typisk til alle aldre, hvis blot der er benzin i blodet, men i dette tilfælde sætter sværhedsgraden en barsk indsnævring af målgruppen. Kun de mest dedikerede og tålmodige kan være med, og man skal være mindst 14 år for at forstå de mange muligheder og konsekvenser ved bilernes indstillinger. Sproget er engelsk. PEGI: 3.

Sidste år startede Codemasters en ny F1-serie til spillekonsollerne og pc. Spillet blev berømt og berygtet for den ultrahøje realisme og stejle indlæringskurve. Her i 2011-versionen bygger Codemasters videre på den realistiske tilgang. Man kan godt nok justere sværhedsgraden ved at slå diverse driving assists til, men de konkurrerende biler er generelt ekstremt hurtige og svære at overhale. At vinde det første løb er dermed en bedrift af de helt store, for det kræver at man kender banen og bilens bevægelser ned til mindste detalje. Hvad angår styringen kan et usb-rat anbefales - det fortjener teknologien, som er forfinet endnu mere siden sidste år. De fås til begge platforme. Grafisk er spillet blændende flot, men dog kun med få forbedringer siden sidst. Der er gode multiplayermuligheder, både på samme konsol og lokalt net, men onlinespil kræver en unik kode. Der følger kun én med hvert spil.

Serierne "Gran Turismo" og "Forza motorsport" til hhv PS3 og Xbox 260 har omtrent samme nørdhed i fx bagvinge- og affjedrings-indstillinger, men har begge en mere arcade-agtig tilgang til selve ræset.

Et fremragende spil til de F1-entusiaster, som elsker at begrave sig i virtuel fin-mekanik.