Books / nonfiction for children

Får


Description


Billedbog om får og deres liv på bondegården, med fakta om racer, føde m.m.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Oct. 2012

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 18. Oct. 2012

Bøgerne i serien Mine venner på bondegården fortæller om nogle af bondegårdens mest almindelige dyr og henvender sig til børn mellem 5 og 9 år. Bøgerne fungerer bedst ved læsning sammen med en voksen, men de kan også anvendes ved emnearbejde og faglig læsning i indskolingen.

Serien Mine venner på bondegården indeholder 4 titler om henholdsvis grise, køer, får samt heste og ponyer. Bøgerne er bygget op over samme skabelon, hvor dyret først defineres, hvorefter der fortælles om dyrets liv på gården samt fortælles om kost, pasning, pleje, livscyklus og racer. De enkelte emner gennemgås over 2 sider, som består af et stort farvefoto suppleret med 1-3 øvrige fotografier, en faktaboks og en kort grundtekst. Grundteksten er skrevet i korte sætninger, men er ikke decideret læsebearbejdet. Bogen fungerer derfor bedst, hvis den læses sammen med en voksen. Bogens billeder appellerer til dyreglade børn og indeholder stof til megen samtale.

Bondegårdens dyr er et populært emne blandt de allermindste børn. Der udgives derfor jævnligt nye bøger for målgruppen om dette emne. Bøgerne i serien Mine venner på bondegården supplerer denne samling godt.

Serien Mine venner på bondegården fortæller om nogle af bondegårdens mest almindelige dyr og indeholder meget stof til samtale. Bøgerne fungerer bedst ved læsning med en voksen.