Til læsere, som leder efter et godt grin, anbefales disse noveller og digte, som krænger sproget udad og viser absurde, men genkendelige situationer.
Det digteriske og filosofiske er centrale dele i de 44 historier, fabler, mininoveller og digte. Teksterne består af situationer, hvor noget genkendeligt får et lille twist, et lille ryk, så det fremstår absurd og humoristisk. Andre tager sprogets konventioner og strækker dem ud af form, som fx i historien, hvor metaforer og "den slags fabulerende pjat" er sat ud af spillet: "Min bedste tid var sammen med dig når vi uden at veksle et eneste ord gik tur i parken og bare trak vejret. Hen over himlen, med hver sin snor." Andre dyrker det humoristiske i det tragiske, som "Den berømte Sisyfos", der forsøgte at snyde døden, men af guderne blev dømt til at rulle en sten op ad det samme bjerg hver dag i en evighed. Nu er han kommet i god form: "Killer abs, kæmpe biceps (...) og en ryg der er et landskab i sig selv. Du kan følge ham på Instagram.".
Historierne er generelt velskrevne. Humoren og absurditeten i det, vi tager for givet, fungerer som fortællingernes motor og det virker fint. Det genkendelige vendes på hovedet og giver aha-oplevelser, der renser sproget for rutinens rustmærker.
En lignende absurd humor ses i Peter Seebergs Samlede novellerFiktioner og andre fiktioner. Man aner også Jorge Luis Borges, fx Fiktioner og andre fiktioner, længere bagude i litteraturhistorienEn lignende absurd humor ses i Peter Seebergs Samlede noveller. Man aner også Jorge Luis Borges, fx , længere bagude i litteraturhistorien.