"Hjælp" skreg Sander endnu engang. "Det hjælper ikke Stinkdyr," lød Fabians stemme udenfor. Tænk, hvis Sander skulle tilbringe en hel nat i den her affaldscontainer. Der var mindst 40 grader varmt, og han kunne næsten ikke få vejret. Til børn fra 9-11 år.
Heldigvis kommer den nye pige i klassen Chris forbi containeren og lukker Sander ud. Overfor hende afslører Sander, at Fabian også har taget hans mobiltelefon. Han fortæller også, hvordan de blev uvenner. Sander ønsker ikke at blande sine forældre ind i historien, selv om de godt kan mærke, at der er noget galt. Chris og Sander lægger en plan for, hvordan de vil skaffe mobilen tilbage. Der er 10 helsides illustrationer og enkelte halvsides. Illustrationerne er tuschtegninger malet med akvarel. Teksten har lix 20. Bogen er udgivet i serien "Vild Dingo".
Chris og Sander er nogle meget selvstændige børn, som vil klare udfordringerne selv. Det er en god bog om mobning, sammenhold og om ikke at lade sig kue.
Andre bøger om mobning til aldersgruppen er fx Hannas hævnTaberliv tur-retur - MalouTaberliv tur-retur - Anna og Taberliv tur-retur - Malou ; Taberliv tur-retur - AnnaAndre bøger om mobning til aldersgruppen er fx Hannas hævn og Taberliv tur-retur - Malou ; Taberliv tur-retur - Anna.