Books / fiction for children / roman

Fælden


Description


Mark ser en hjemløs blive overfaldet. Næste dag beslutter han og Nanna sig for at finde ham, og give ham noget mad, men det bliver både svært og farligt. Egnet for 10-12-årige.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 2022

By

By

Jeanette Pejtersen

d. 25. Nov. 2022

Mark ser en hjemløs blive overfaldet. Næste dag beslutter han og Nanna sig for at finde ham, og give ham noget mad, men det bliver både svært og farligt. Egnet for 10-12-årige.

Bøgerne er i serien "Høj puls", som er bøger med action og uhygge. Bøgerne har før været udgivet fra forlaget Alrune, men er nu blevet opdateret med illustrationer i farver af Jan Solheim. I "Bunkeren" hører vi om, hvordan Nanna og Mark bliver involveret i noget kriminelt og meget farligt, som foregår i en gammel bunker ved Vesterhavet. I "Ulvene" hører vi om, hvordan Nanna og Mark forsøger at opspore Marks mobil efter et voldsomt røveri. I "Jamie K" chatter Nanna med forsangeren fra Bad Boys, som hun er vild med, og hun aftaler, at mødes med ham. Mark synes, det lyder lidt mystisk. I "Fælden" forsøger Mark og Nanna at hjælpe en hjemløs, som er blevet overfaldet, men så bliver de både rodet ind i noget med rockere, overvågning og kidnapning. Teksten i bøgerne er delt ind i kapitler, og der er illustrationer til nogle af kapitlerne. Der er opgaver til bøgerne på forlagets hjemmeside.

Meget velskrevne historier, som er fulde af spænding og action fra start til slut. Rigtig fint med opdateringen med illustrationer, som virker motiverende og understøtter læsningen. Bøgerne skal nok blive læst på linje med "Koldt Blod", en anden meget populær serie af samme forfatter.

En anden bog med gys og spænding er fx Skolens kælderBunkeren i serien "Læs Løs". Bøgerne er en illustreret genudgivelse af "Høj puls"-serien, se fx BunkerenEn anden bog med gys og spænding er fx Skolens kælder i serien "Læs Løs". Bøgerne er en illustreret genudgivelse af "Høj puls"-serien, se fx .


The libraries' assessment

d. 1. Dec. 2008

By

By

Hans Radsted

d. 1. Dec. 2008

Fælden er nummer 15 i serien med Tobias og Simone i hovedrollen og henvender sig som de foregående til aldersgruppen fra omkring de 10 år. Bøgerne er til de noget øvede læsere i målgruppen og til de lidt ældre, som stadig har brug for en læsepædagogisk bearbejdet tekst.

Historien begynder med at fastslå, at værdien af et menneske udgør omkring 300 kroner, når man ser på de ingredienser, vi består af. Vi har dog også en anden værdi som reservedelslager og det er så emnet for historien. Skolens pedel har en nyresyg datter og han kan skaffe hende en ny nyre fra en obskur klinik, som til gengæld vil have en anden i bytte. Under en skolefest kidnapper han Simone, som er udset til ufrivilligt at donere sin nyre, men, som det viser sig, også resten af sine brugbare organer. Tobias prøver at hjælpe, men bliver selv fanget og så er der to donorer. Til alt held har han dog en kammerat på udkig, så politiet bliver tilkaldt og børnenes frygtelige skæbne afværget.

Der er ingen andre historier om organtyverier til målgruppen, men ellers er historien skruet sammen som de andre i serien, og målgruppen vil med garanti føle gyset og faren.

Bogen fungerer godt på sine præmisser og der er en tilsyneladende ubegrænset efterspørgsel på genren. Måske er denne historie lidt fortænkt, da der nok ikke er så mange bekymrede fædre, som i Danmark vil lade andre børn dø for at redde deres eget. Det vil dog sikkert ikke bekymre målgruppen.


The libraries' assessment

d. 18. Jan. 2018

By

By

Boy Olesen

d. 18. Jan. 2018

9-11-årige får her en rigtig god og spændende bog, hvor vi følger hovedpersonerne Nanna og Mark, der møder rockere og en hjemløs.

Nanna og Mark vil gerne hjælpe en hjemløs, der er blevet overfaldet. Udstyret med en madpakke, som de vil give til den hjemløse, cykler de ud for at finde ham. Dette bliver begyndelsen på et drama, hvor de møder drengen Emil, der viser sig at være den hjemløses søn, som beskytter sin far mod rockere. Et lille videokamera, der skal filme rockerne og en mobiltelefon bliver afgørende i det endelige opgør med rockerne.

Det er en meget spændende bog, ikke mindst da drengene ligger bundne i en sæk med sten i bunden. Meget fin ide at lade Emils far være en tidligere soldat, der er ramt af PTSD og som nu er hjemløs. Bogen er velskrevet, formuleret i overskuelige sætninger uden brug af svære ord. Bogen er med et meget solidt omslag og er trykt på kraftigt papir. Bogen vil helt sikkert få ganske mange læsere såvel piger som drenge.

Kan sammenlignes med Farligt spil hvor der også opstår stor dramatik.


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 2 (2009)

By

By

Kurt Kristensen

Årg. 62, nr. 2 (2009)