Books / fiction for children / roman

Fake : Tove


Description


Tove er ikke glad for den, hun er. Hun prøver at være en anden, men det er svært. For læsere fra 14 år.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. Nov. 2017

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 1. Nov. 2017

Fætter Isaks perfekte konfirmationsfest tager en drejning, da kusine Nora tager ordet. Relevant for unge der læser lette bøger, men hvor indholdet er svært.

Jeg-fortælling i serien "Hip". Omslaget er mørkt og viser et billede af Kurt Cobain, Noras idol. Et citat slår stemningen an: "Jeg vil hellere blive hadet, for den jeg er, end elsket for den jeg ikke er". Isak og Nora er fætter/ kusine og enebørn. Nora er Isaks beskytter i en verden med vold i familien, hvor de voksne smiler og snakker udenom, og alt bliver målt i mærkevarer, Botox og dyre biler. Isaks konfirmationsfest, der bliver afholdt på et slot, oplever Nora som en stor teaterforestilling, hvor onkel Hugo styrer manus. Alt er, efter hendes mening,"fake", og hun tager affære ved at slå på glasset og i sin tale fortælle hemmeligheden om onkel Hugo, som flere i selskabet allerede kender til.

Utrolig velskrevet, rørende og barsk fortælling, som forfatteren formår at skrive med et lix-tal på 9. Korte kapitler og overskuelige tekstopslag gør bogen superlet at læse. Men indholdet er sværere at fordøje, idet der tages fat i tabuer om vold i hjemmet, seksualitet, køn, identitet og livsværdier. Problematikker, der er værd at tale om.

Vedkommende bøger om vold i hjemmet er fx Til døden os skillerHundKøteren, Hund og KøterenVedkommende bøger om vold i hjemmet er fx Til døden os skiller, og KøterenVedkommende bøger om vold i hjemmet er fx Til døden os skiller, Hund og .


The libraries' assessment

d. 16. Aug. 2024

By

By

Pernille Rubin

d. 16. Aug. 2024

Tove er ikke glad for den, hun er. Hun prøver at være en anden, men det er svært. For læsere fra 14 år.

Marie Duedahl har skrevet serien "Alle har en hemmelighed", som er letlæste bøger til unge om unges problemer i overgangen fra folkeskolen til det virkelige liv. Fortællingen kædes sammen af den samme begivenhed: De låses alle inde i det lokale shoppingcenter nytårsaften, og deres fortællinger flettes sammen på kryds og tværs. 15 forskellige unges skæbner vikles ind i hinanden. De har alle en fælles historie i den samme klasse i folkeskolen, men hver især har de deres egne problemer at slås med. Lixtallet er mellem 6 og 7. Der findes elevaktiviteter til bøgerne på forlagets hjemmeside.

Problemer er der nok af, og de unge hovedpersoner har gode evner til at løse dem. De samme begivenheder opleves fra forskellige synsvinkler. Bøgerne vil tiltale unge læsere med læsevanskeligheder, da temaerne er aktuelle og genkendelige for aldersgruppen. Teksten er opsat i korte afsnit, så den støtter læsningen grafisk. Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.

Serien minder tematisk om serien "Læselyn", der også henvender sig til læsesvage. Se fx titlen Frit fald der også handler om venskaber og de problemer man møder, når man er ung.