Fald

For fem år siden udgav Anne Cathrine Bomann, (f. 1983), sin debutsamling Hjemløs og hjemløsheden, oplevelsen af afstand, både til sig selv og til omverdenen, er også den tematiske ledetråd i disse nye digte. Trods det at mange af digtene indeholder en idealforestilling om nærvær og uskyld - øjeblikke af stilhed og dyb ro - handler de fleste om fravær, manglen på tyngde og faldet ud af uskylden. Problemet er at komme til stede i krop og køn, at få fast grund under fødderne og blive set og berørt af kærligheden. Disse eksistentielle oplevelser af længsel og angst og stadige pendling mellem nærvær og fravær er den grundlæggende struktur og sproglige formel alle teksterne er bygget op over. I længden bliver det dog lidt for forudsigeligt og sprogligt konventionelt. Pænt ("længslen/ er en ubestemmelig fugl/ på tavse,/ frie vinger"), men uden overraskelser og personlig stemmeføring. De blege og lidt for abstrakte billeder fornemmes kun som en svag afglans af den indre nødvendighed som digtene tydeligvis er udsprunget af. Det er som om digtenes "tænkning" i alt for generelle og stereotype modsætninger og dualismer låser forfatterens udtryk fast.

Read the full assessment