Action-rpg i 2D. Spillet foregår i et svævende slot, hvor menneskehedens sidste overlevende befinder sig. For unge og voksne fans af japanske action-rollespil.
Fallen Legion-serien, som er udviklet i Indonesien, er kendt for tempofyldt, turbaseret gameplay, i stil med de populære japanske 2D side-scrollende acion-rpg'er. Du styrer de to helte, den aristokratiske Lucien og spøgelset Rowena, i deres kamp mod det svævende slots tyranniske hersker Ivor. Spillets gameplay har to faser: dialog og kamp. Dialogen, som er ret omfattende, klikker man sig igennem sætning for sætning. Kamp foregår relativt simpelt, hvor man vælger angreb og forsvar for hver af sine helte, timet efter indbyrdes synergi og fjendernes angreb. Sproget er engelsk.
Grafisk flot rollespil i jrpg-stil, med alt hvad det indebærer. Fuld tryk på de grafiske effekter, overspillet dialog og svulstig baggrundsmusik. Man hjælpes fint i gang med kampsystemet trin for trin, og historien foldes fint ud i starten, så også nye i serien kan være med. Det viser sig dog hurtigt, at de mange kampe virker meget ens, fordi man bruger de samme angreb igen og igen. Og samtidig udvikles personerne, hverken karakter- eller kampmæssigt, ret meget, og så ender vi med en noget kedelig og uinspirerende omgang. Sværhedsgraden kan magtes fra 13 år. PEGI: 12 og ikoner for grimt sprog og vold.
Lignende er Omega QuintetOdin sphere - Leifthrasir og Odin sphere - Leifthrasir (Playstation 4)Lignende er Omega Quintet og (Playstation 4).