Books / fiction for children / roman

Fanget


Description


Familierne Demetrius og Wilder flytter sammen i et forfaldent hus. Drengene Joel og Tim mere end aner at huset skjuler en hemmelighed og en række uforklarlige hændelser afslører en tragedie fra fortiden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

2007

By

By

Ulla Møller

2007

Med afsæt i en virkelighed mange børn genkender har den unge engelske forfatter skrevet en rigtig spøgelseshistorie for de 10-14-årige. Familien Demetrius bestående af mor, teenagedatter og lillebror flytter sammen med familien Wilder, far og to sønner. Rammen om den nye familie er et forfaldent hus, der har stået tomt i årtier. Mens de to ældste børn bekriger hinanden, mere end aner de to yngste drenge Joel og Tim, at huset skjuler en uhyggelig hemmelighed. En række uforklarlige hændelser og drengenes tilbagevendende mareridt får de fire børn til at erkende, at de må hjælpe hinanden for at løse husets gåde. Her er søskendeforholdet godt beskrevet, både mellem de biologiske søskende og den skeptiske tilnærmelse til de nye familiemedlemmer. Forløsningen er et crescendo af et uvejr, der er beskrevet næsten filmisk. Det gamle hus er ved at falde fra hinanden, og det bliver afsløret, at det var skueplads for en tragedie, dengang det blev bygget. Det er en bog der er svær at lægge fra sig, den er både uhyggeligt spændende og uhyre velskrevet, spøgerierne får de små hår til at rejse sig i nakken. Det kompakte format næsten 300 sider fordelt på 26 korte kapitler og det gode sprog gør bogen til en rigtig "pageturner". Originaltitlen The Intruders, ubudne gæster, dækker bedre begge temaer i handlingen, stedfamilieproblematikken og spøgelserne. Dramatisk omslag i sort og gyldent.


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 3 (2007)

By

By

Kirsten Aggerholm

Årg. 60, nr. 3 (2007)