Books / fiction for children

Farlige vilde bæster!


Description


Billedbog om bjørnen der møder en lille dreng i skoven. Han er faret vild, selvom hans mor havde forbudt ham at gå ind i skoven - på grund af de farlige vilde bæster. Den gode bjørn bliver frygtelig bekymret og advarer alle vennerne, elefanten, løven, krokodillen, ulven og slangen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Nov. 2008

By

By

Lars Aagaard

d. 25. Nov. 2008

Herlig billedbog for de 3-7-årige, som på elegant vis får serveret en historie om angst - uden at handle specifikt om det! Perfekt i børnehaver og familier med ægstelige børn.

Som flere andre af denne vidunderlige fortællers billedbøger afvæbner den sine læsere / kiggere / lyttere fuldstændigt med en underfundig historie i mange lag. Bjørnen møder en lille dreng i skoven, han er faret vild. Ikke nok med det, hans mor havde forbudt ham at gå ind i skoven - på grund af de farlige vilde bæster. Den gode bjørn bliver frygtelig bekymret og de advarer alle vennerne, elefanten, løven, krokodillen, ulven og slangen. Det farlige kommer da også til sidst: en farlig vild mor! Tegnestilen kendes fra forfatterens øvrige bøger, præcis, glad og i den grad i øjenhøjde med læsere i alle aldre. Teksten er flot og kontant, fuldstændigt integreret i historien. Forsiden viser Bjørn, Elefant og Løve, bagsiden de tre sidste, og teksten er en rigtig cliffhanger.

Føjer sig fint til rækken af Wormells billedbøger på dansk. Og utallige andre om rare bjørne.

Bogen er et pletskud.