Kravl op på traktoren og start en landbrugskarriere i dit eget tempo. Ansæt medhjælpere og få din farm til at vokse. For større børn og voksne.
Simulerer driften af en gård. Man kan planlægge hvilke afgrøder man ønsker at dyrke for derefter at så, høste og sælge dem. En af udfordringerne i spillet er derfor at være opmærksom på hvordan markedet opfører sig omkring de afgrøder man dyrker og lade dem ligge i siloen til det helt rigtige tidspunkt for salget opstår. Derudover kan man opdrætte husdyr, og som noget nyt drive skovbrug. For det meste sidder man på sin traktor eller en anden store landbrugsmaskine og kører rundt og får tingene fra hånden. Indimellem dukker der små sideopgaver op, hvor man fx skal køre hen og flytte et eller andet med traktoren. Efterhånden som spillet skrider frem kan man købe ekstra redskaber til maskinerne og man kan hyre medhjælpere til de mere kedelige og monotone opgaver i spillet. Sprog: engelsk.
Et meget roligt, for ikke at sige flegmatisk spil, som nok er for de få større børn og voksne.Spillet rummer de mest grundlæggende tutorials, men resten må man selv finde ud af. PEGI: 3. Kan spilles fra 10 år, men er primært for voksne.
Spillet er enerådende på lige dette felt og generelt vrimler det ikke med simulatorer på PS4 og xbox One. Kan bedst sammenlignes med Farming simulator (Playstation 3), og i forhold til denne er der sket forbedringer i grafik, samtidig med at der er flere industrier til rådighed, fx skovbrug.