Books / fiction for children / billedbøger

Farsdreng


Description


Billedbog. Drengen B's far vil kun spille skak og samle på sommerfugle. Det har B ikke lyst til. Så kommer Farsdreng. Han vil hvad far vil. B føler sig udelukket. Mon far opdager at det er sjovt at lege med B?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 2004

By

By

Else Lerche

d. 5. Nov. 2004

At det kan give problemer for et barn at opfylde forældres forventninger, især når den voksne kun fokuserer på egne interesser, er sat på spidsen i billedbogen. Problemet løses, men måske lidt for let. Når bogen alligevel er velfungerende, skyldes det det fine samspil mellem tekst og illustrationer. Den iderige historie er fortalt med humor i et roligt, dialogrigt sprog der tegner individuelle portrætter af personerne. Charlotte Pardi har illustreret i sin velkendte streg. Akvarellerne er malet med en løs, lidt sjusket pensel. Den udtryksfulde streg udvider og underbygger historien, og portrætterer personerne med deres særpræg og i deres omgivelser, noget farvevalget underbygger. Drengen B fortæller selv. Hans far er optaget af to ting, at samle på sommerfugle og spille skak. B's interesser går andre veje. Pludselig dukker Farsdreng op. En lille kopi af far, alt hvad far vil, vil han også. B føler sig lukket ude, men finder glæde ved at lege med naboen. Det sjove dér rykker i far. Farsdreng sendes på skakturnering, og far opdager B's behov. Fin for- og bagside. Bogen er til de 4-7-årige. Den giver stof til eftertanke, også i indskolingen, og ikke mindst hos den voksne højtlæser. Forfatteren har sammen med Cato Thau-Jensen lavet Jok i 2004.


Politiken

d. 18. Dec. 2004

By

By

Steffen Larsen

d. 18. Dec. 2004


Weekendavisen

d. 4. Feb. 2005

By

By

Damian Arguimbau

d. 4. Feb. 2005