Kurt er en ung jøde i 30ernes og 40ernes Tyskland. Han fortæller om sin barndom, skolegang, familieliv og venskaber og forelskelser, der altsammen lidt efter lidt går til grunde undernazisternes forfølgelser og terror. I krigens første år må han leve under jorden, men i 1943 lykkes det ham at flygte til Danmark, siden til Sverige, hvor han nu bor. Han kommer ud for frygteligeoplevelser, indirekte er han skyld i en elsket tantes selvmord, tre unge kærester bliver alle deporteret, familie og venner forsvinder, men selv er han fast besluttet på at overleve. Georg V.Bengtsson har genfortalt Kurts beretning, og der er kommet en meget spændende ungdomsbog ud af det. Bogen er saglig og ligetil skrevet, uden store og dybe følelsesudladninger. Netop derfor aner manuhyggen nedenunder. Beretningen om hans forsøg på at overleve og hans ugelange flugt er meget medrivende. Bogen kan læses af voksne og af børn fra 13 års alderen. Typerne er store og læsevenlige.For alle biblioteker.