Books / nonfiction / billedværker

Farvel til en sort/hvid verden : en bog om FN's 2015-mål


Description


Fotobog om hverdagslivet i Afrika blandt almindelige afrikanere i Kenya og Tanzania. Mennesker hvis skæbner på forskellige måder er forbundet med FNs mål for en bedre verden.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. Sep. 2008

By

By

Bent Birk Kristensen

d. 18. Sep. 2008

Bogen udkommer som et non-profit projekt, hvor indtægterne går til en SOS-Børneby i Tanzania. Udover almindeligt Afrika-interesserede retter den sig derfor til folk, som ønsker at yde et solidaritetsbidrag til nødlidende i Afrika.

191 FN-lande er blevet enige om at nå otte overordnede målsætninger på udviklingsområdet inden 2015. Det handler bl.a. om at bekæmpe fattigdom, sikre uddannelse, fremme ligestilling, reducere spædbarnsdødeligheden, bekæmpe AIDS og sikre en bæredygtig udvikling. I Afrika kan opfyldelsen af målene gøre en stor forskel, og bogen forsøger gennem tekst og billede, som er tæt knyttet til FN's mål, at beskrive den virkelighed almindelige afrikanere i Tanzania og Kenya møder i dagligdagen. Bogen er i meget stort format (knap 40x30 cm), og her kommer de mange helsides farvebilleder, som udgør hovedparten af bogen, heraf flere portrætbilleder, til deres ret. Sammen med teksterne, som primært består af forskellige både opløftende og triste småhistorier gives et utraditionelt men vigtigt indblik i hverdagslivet.

Bogen kan ikke sammenlignes med andre udgivelser.

Journalist Jens Vilstrup og fotografen Jens Honoré har i tæt samklang med FN's mål for udviklingsområdet inden 2015 lavet en stor, farvestrålende skildring af hverdagslivet i nogle udvalgte afrikanske bosteder.