Books / fiction / roman

Fede Frelser Inc.


Description


En række kunstnere og søgende alternative sjæle er alle på jagt efter den store sandhed og det allermest ægte. En bidende, humoristisk roman om kunstens veje og vildveje, som henvender sig til læsere af satiriske romaner.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 1. Apr. 2022

By

By

Michael Linde Larsen

d. 1. Apr. 2022

En række kunstnere og søgende alternative sjæle er alle på jagt efter den store sandhed og det allermest ægte. En bidende, humoristisk roman om kunstens veje og vildveje, som henvender sig til læsere af satiriske romaner.

“Alt ligger foran dig, hvis du tør springe" er navnet på den feterede kunstner Kirsten Sonnes kommende udstilling hos gallerist Romulus Jensen. Udover hendes egne magiske billeder skal den bestå af unikke bidrag fra andre danske kunstnere. En af de særlig udvalgte er den tidligere fodterapeut Sysser Panoptikon, som med invitationen får vendt og ned på sit liv. Samtidig oplever livskunstneren og krigersjælen Oliver Hagge noget guddommeligt oppe ved Limfjorden. Og måske Sonne og Hagges stærke energier kunne kombineres for at forandre liv og forfølge drømme? Snart sker der store og skelsættende begivenheder.

Det er sort satire, hvor der bliver gjort tykt grin med kunstverden og den alternative verden. Satiren er ætsende og ingen af bogens personer kan undslå sig fra at blive spiddet på den mest udleverende facon. Det er underholdende, og er man med på præmissen om tomhed bag facaden på den kreative klasse, vil man vride sig af fryd over beskrivelserne. Fin forside, men desværre siger teksten på bagsiden ikke meget om bogens handling.

I Kunsten at køre baglæns : en forestilling af Jens Albinus beskriver også den etablerede kunstscene set gennem kritiske og satiriske briller.