THCs fjerde krimi er den første i en planlagt serie om krimiforfatteren med det besværlige navn Bernhard Bartholin Braasch, en midaldrende livsnyder med en sød og kvik kone. I hans nabolag borden flotte, pengegriske, flinthårde forretningskvinde Linda og hendes kedelige direktørmand, hvis firma går skidt. L går i kompagniskab med en fyret og falleret bankmand, der er mesterskytte, oghyrer ham til at skyde ægtemanden. Som titlen antyder, sker der et fejlskud, men de to slyngler redder sig udenlands til store pengesummer i Luxembourg. BBB er gode venner med den lokalekriminalinspektør og spiller en mindre, men afgørende rolle i sagen. THC ved åbenbart en masse om både våben og finanstransaktioner. Bogen er professionelt arbejde og effektfuldt konstrueret i sinskildring af et kynisk miljø. BBB er et hyggeligt bekendtskab, og det er formodentlig seriens grundlæggende idé, at denne begavede og iderige amatør samarbejder med den solide og mere jordbundnekriminalinspektør.