Books / nonfiction

Feminisme for de 99 % : et manifest


Description


Et opgør med kapitalismen for at fremme feminismen og kvinders rettigheder. Bogen kan læses af alle med interesse for kvinders rettigheder på verdensplan.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Aug. 2020

By

By

Louise Urban Andersen

d. 20. Aug. 2020

Et opgør med kapitalismen for at fremme feminismen og kvinders rettigheder. Bogen kan læses af alle med interesse for kvinders rettigheder på verdensplan.

Manifestet åbnes med et forord, der viser to veje for feminismen: At presse på for at stærke kvinder kan overtage halvdelen af alle lederjobs, mens mænd kan overtage halvdelen af ansvaret for at passe hjemmet, eller at afskaffe kapitalismen, som danner fundamentet for kvindeundertrykkelse. Dette manifest beskæftiger sig med den sidste løsning. Manifestet opstiller 11 teser, der fx opfordrer til at genopfinde strejken som et feministisk våben mod kapitalismen.

Dette marxistisk-feministiske manifest redefinerer kapitalisme fra et økonomisk til et socialt begreb. Værket arbejder ud fra en teori om at afskaffe kapitalismen, så udnyttelse af arbejdskraft, hvoraf kvinderne er nederst i hierarkiet, ikke længere kan eksistere. Bogen er tydeligt amerikansk, men giver alligevel stof til eftertanke i europæisk sammenhæng.

Der findes ikke tilsvarende på dansk, der i den grad beskriver den antikapitalistiske feminisme, dog er Brev til en nybagt forælder også et feministisk manifest.