Books / fiction for children / roman

Fie, otte år


Description


Fie fylder 8 år og skal i anden klasse. Der får hun en ny klassekammerat og de laver en popgruppe. Men der sker også meget andet ...

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 14. May 1998

By

By

Vibeke Axelsen (skole)

d. 14. May 1998

Her er en fortsættelse af Fie, syv år. Bogen indledes med et kapitel, hvori det repeteres, hvem Fie er, hvor hun bor, og hvad hun tænker om sin tilværelse. Dernæst følger vi Fie, fra hun bliver 8 år og afslutter 1. klasse, indtil midten af 2. klasse. Fie er en aktiv og tænksom lille pige, som er meget glad for dyr. I bogen hører vi om forskellige betydningsfulde episoder i hendes liv. Bl.a. at hun passer naboens hund, som bliver væk, at hendes far kommer på besøg i skolen i sin store lastbil, og at hun danner en popgruppe sammen med nogle af sine klassekammerater. Bogen er til oplæsning i de yngste klasser, og specielt piger vil let kunne identificere sig med Fie. For børn, der selv kan læse bogen, vil den ikke have den store interesse. Der er en del lange og forståelsesmæssigt svære ord, som egner sig bedst til formidling. Bogen er illustreret med sort/hvide blyantstegninger, der understreger handlingen. Den farvelagte forsidetegning viser Fie i en dyrehandel - en af de spændende situationer i bogen.


The libraries' assessment

d. 14. May 1998

By

By

Lotte Lykke Simonsen

d. 14. May 1998

Pigen Fie som vi mødte i oplæsningsbogen Fie, 7 år1997 er tilbage med fuld kraft! Fie fylder nu 8 år og skal efter sommerferien til at starte i anden klasse. I denne bog hører vi bla. om Fies fødselsdag, om den dag Fies far kommer på besøg i skolen med sin store Lastbil, Fies job som hundepasser og om Fies gennembrud som popstjerne! Teksten er sat i små overskuelige kapitler, illustreret med små stregtegninger i s/h. En humoristisk og sød historie om hverdagsoplevelser hos en 8-årig pige - set fra børneøjenhøjde. Jeg er sikker på at mange i samme alder vil genkende mange af de ting som Fie kommer ud for.... Forsideillustration er i samme stil som forrige bog. En hyggelig oplæsningsbog for børn - nok mest for piger - fra 6 år Og mon vi ikke kommer til at høre mere til Fie og alle hendes venner ?.