Books / nonfiction for children

Fies hvalpe


Description


I tekst og billeder fortælles historien om hunden Fie der skal have hvalpe og om hvalpenes første 10 uger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Oct. 2015

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 23. Oct. 2015

Læs om hunden Fie, der skal føde hvalpe og om katten Trille, der har killinger i maven. To små bøger om populære kæledyr, som børn fra 1. klasse selv kan læse.

De to bøger er oversat fra engelsk og hører til serien "De små stribede", som nu også omfatter faktabøger. Tekster og fotos fortæller historierne om hunden Fie og katten Trille. Man følger Fie, der er ved dyrlæge, og om forberedelserne inden hun føder et kuld på 10 hvalpe. På billeder ser du hvalpene, fra de bliver født, til de, ti uger gamle, får nye hjem. Ligeledes følger man katten Trille, der føder et kuld killinger. De sover, leger og vokser sig store, frække og stærke. Bagerst er ordliste og billeder af kommende faktabøger i serien.

Bøgerne minder en del om hinanden. De har samme opbygning og layout. Teksterne har flere gentagelser af ord og sætninger i de to bøger. Markerede ord bliver forklaret bagerst på sidste opslag. De mange fotos af nuttede hundehvalpe og legende killinger bærer bøgerne. Billederne understøtter og udvider i høj grad den letlæste tekst. Den er sat i små afsnit med store bogstaver ved billederne. Lixtal 11/ Lettal 18.

Der er flere bøger om hunde og katte og dyrebørn til selvlæsning fra 7 år. Dyr får unger er en nyere titel, der drejer sig om forskellige dyrearter og deres unger.