PS2, Wii. Sportsspil. Spillet henvender sig til fodboldinteresserede teenagere og voksne, og man kan anvende det fra omkring 11 år. I wii-udgaven kan der vælges forskellige sprog minus dansk. I PS2-udgaven kan der vælges mellem flere sprog inklusiv dansk. PEGI-mærkning: 3.
Fodboldspil hvor man som hold, enkeltspiller eller manager kan spille streetfodbold eller i en liga i Europa. Man kan også lave sin egen spiller. Grafikken er i begge spil fin uden at være noget særligt. Det samme gælder lyden - dog med det sjove indslag at man indenfor visse folkeslag (fx Danmark), kan høre spillerne på banen råbe til hinanden på deres modersmål.
De to spil minder meget om andre fodboldspil, fx rækken af FIFA spil. I forhold til hinanden, er PS2-versionen en anelse sværere at finde rundt i, hvilket skyldes at der er flere muligheder fx indenfor spillertræning, taktik, mulighed for at oprette egen klub m.m. I denne udgave er det nye i forhold til tidligere udgaver, at man kan spille målmand eller forme en karriere som spiller eller manager. Disse muligheder vil muligvis gøre spillet mere varieret og underholdende i længden.
Begge spil fungerer fint, og FIFA spillene er jo en klassiker indenfor genren, så jeg finder dem bestemt relevante til biblioteksudlån. Der er fordele og ulemper ved at vælge det komplekse PS2 spil frem for det enklere wii spil. Til biblioteksudlån vil wii-udgaven muligvis være bedre, fordi man jo ikke låner spillet i så lang tid. Har man til gengæld en skare trofaste fodboldspilslånere, der kender genren, vil de måske finde PS2-udgaven mere udfordrende. Begge er anbefalelsesværdige.