Ny sæson med FIFA 2017 - skal det været året, hvor du hæver pokalen i triumf i en af de mange turneringer spillet byder på? Fra ca. 9 år, unge og voksne.
Imponerende 24 udgivelser, inklusive 2017-udgaven er det blevet til i denne serie. I årets udgave er der implementeret en ny gameengine, hvor den nye gamemode, Journey er juvelen. Her tager man rollen som det unge talent, Alex Hunter, og skal spille sig hele vejen til tops i Premier League. Her er det helheden der tæller, idet både beslutninger på og udenfor banen er med til at afgøre karrieren. Udover Journey er alle spillets standard-modes bibeholdt og har fået opdateringer. Generelt har den nye gameengine også betydet at spillets visuelle udtryk har fået en overhaling med flere detaljer, forbedring af lyssætning og spilleranimationer. Sprog: engelsk, tekster og manualer på dansk.
Især den nye spilmode Journey imponerer, og alene en ny gameengine og de mange andre justeringer og opdateringer af bl.a. spillets visuelle udtryk mere end retfærdiggør en investering i dette års FIFA-udgave. PEGI-rating på 3 og ingen advarsler.
Den evige rival for FIFA-serien har i mange år været Pro Evolution Soccer (PES) og overtaget har bølget frem og tilbage og har skabt en religionskrig mellem tilhængerne af de to serier. En lille fordel til FIFA 2017 med dette års udgave, efter min mening.