Games / computergames

FIFA 21


Description


Vil Chelseas nyindkøb, den tyske raket Timo Werner, bringe dem til tops? Vil Leroy Sane og Bayern München løfte endnu en Champions League pokal, når sæsonen er forbi? Det er spørgsmål du kan få svar på i EA Sports nyeste version af fodbold-mastodonten FIFA. Fra 7 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 2020

By

By

Henrik Schou

d. 9. Oct. 2020

Vil Chelseas nyindkøb, den tyske raket Timo Werner, bringe dem til tops? Vil Leroy Sane og Bayern München løfte endnu en Champions League pokal, når sæsonen er forbi? Det er spørgsmål du kan få svar på i EA Sports nyeste version af fodbold-mastodonten FIFA. Fra 7 år.

Årets opdatering (det er i virkeligheden hvad det er - en opdatering af FIFA 20 (Playstation 4) ) bringer mange små ændringer, uden at der bliver pillet ved det solide grundkoncept. FIFA 21 er et overflødighedshorn af muligheder med tusinder af spillere, hundreder af klubber og alt fra Volta gadefodbold til det ultra populære byttekort-baserede FIFA Ultimate Team. Spillet på banen er intenst og actionfyldt og heldigvis er det nu igen ikke helt umuligt at score på hovedstød. Lydsporet består af tidens hits.

Man kan kritisere FIFA 21 for at være en mager opdatering af forgængeren. Der er nogle ændringer her og der, bla. til AI'en, der er mere aggressiv med tacklinger og bedre med hæl-og-tå, men udover dette er de største ændringer i FUT, hvor man nu slipper for de forbandede fitnesskort og i stedet har mulighed for at vælge slagsange og tifoer fra virkelige stadions. En mulighed for at spille FUT med en ven online er også kommet til. Grafikken er nydelig. PEGI 3.

Konami's FIFA konkurrent, Pro Evolution Soccer (PES), får en opdatering i år, der dog 100% er en holdopdatering af sidste års version.