Books / fiction for children / roman

Filippa og troldmanden


Description


Fantasy. 12-årige Filippa forfølger sammen med Stakke de skurke, der har kidnappet hendes tamme drage. En af skurkene er en troldmand, som vil tage magten over hendes by, men Filippa prøver at bekæmpe troldmanden og hans magiske kræfter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Mar. 2009

By

By

Vera Jensen

d. 20. Mar. 2009

Denne bog henvender sig til fantasy-læsere fra 10 år. Den kan læses af både drenge og piger, men den vil nok primært appellere til pigerne, da romanens unge jeg-fortæller er en pige. Bogen "sælger" sig selv, da den flotte forside med den tapre sværdsvingende pige foran sin frygtindgydende drage umiskendeligt signalerer fantasy.

Forfatteren har tidligere skrevet bøgerne Filippas dragefærd, 2004 og Filippa og dværgekrigen, 2005. Esther Rützou er et godt dansk bud på en fantasy-forfatter af international standard. Hun henvender sig nok til en yngre aldersgruppe end kollegerne Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl. Filippas tamme drage er ved at blive upopulær i byen og bliver regnet for farlig, og bønderne vil have den fjernet. Men så bliver dragen kidnappet og Filippa og hendes ven Stakke forfølger kidnapperne. Filippa finder ud af, at en af bagmændene er en troldmand, der forsøger at tage magten over Filippas hjemby - Stolpeby. Han vil udslette byen og dens indbyggere. Filippa er en modig, klog og handlekraftig pige, der reflekterer over tilværelsen, og lytter til sine medmennesker. Det middelalderlige miljø er levende beskrevet. Sproget er godt og mundret med gode beskrivelser og et flydende replikskifte.

Bogen er i samme stil og tonefald som seriens foregående, og det tegner til at blive en rigtig god serie. Anbefales til samme målgruppe: Ida-Marie Rendtorffs nye fantasy-serie Dalia Dragehvisker, 2008.

En rigtig god fantasy-bog for de yngre læsere fra 10 år.