Books / nonfiction

Find din forhandlingsstil


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Beth Høst

2007

Forfatteren er kendt for en række letlæselige og umiddelbart underholdende bøger, der handler om, hvordan man bedst styrer sit liv og sin karriere, fx Vejen til personlig succes og Succespilot fra 2005 og Vær din egen coach fra 2004. Alle udgivelserne knytter sig til konkrete kursusforløb og er derfor samlet i serier. Nærværende titel hører hjemme i Cand.succes-serien sammen med den sidstnævnte titel. Til denne serie er knyttet et web-site, hvor man som registreret bruger kan følge et individuelt tilrettelagt undervisningsforløb rettet til små grupper fra samme virksomhed. Bøgerne fungerer naturligvis bedst som konkret undervisningsredskab, men kan godt med udbytte bruges til selvstudie hentet på det lokale bibliotek. I denne bog er der kun få "skriv-selv"-skemaer bagerst. Evan-Jones skriver let, luftigt og pædagogisk, vægtigere teorier nævnes kort til evt. selvstændig videre læsning. I bogen gennemgås hvordan man kan identificere - og derefter videreudvikle og praktisere - sin egen forhandlingsstil ved en såkaldt DISA (Driver, Influencer, Supporter, Analyst)-analyse. Den anvendes også i forrige bog i serien: Er du en leder? Selvom det som ikke-kursist er muligt at finde lærerige og genkendelige ting i bogen, føler jeg samtidigt tydeligt, at jeg er landet midt i et undervisningsforløb. Derfor anskaffelse i sammenhæng med resten af serien.