Books / nonfiction / øvelser

Find din stemme : en brugsbog


Description


Øvelser til træning af stemme og mundtlig formidling samt råd om præsentation, kropssprog, håndtering af nervøsitet, oplæsning, speaktræning mv.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 18. May 2010

By

By

Ellen Lind Jensen

d. 18. May 2010

Bogen er målrettet de virkeligt professionelle som skuespillere, radio- og tv-journalister og erhvervsfolk. Den kan dog med fordel bruges af andre, der professionelt skal bruge stemmen: skolelærere og andre undervisere, advokater, præster, læger, forfattere og foredragsholdere. Men alle andre, der seriøst kunne tænke sig at opøve egen stemme og styrke dens muligheder, kan bruge denne bog.

"Måden vi bruger vores stemme og kropssprog på, er afgørende for om vores budskab, engagement, ideer og viden kommer igennem til de mennesker vi gerne vil nå" - s.14. Bogen er skrevet af 2 erfarne stemmetrænere og talelærere. Bogen er en brugsbog, som rummer dels noget teori samt en hel del øvelser. Den fortæller, hvordan stemmen fungerer fysiologisk, om kroppen der skal understøtte den, åndedrættet og åndedrætsøvelser, kropssprog, samspillet mellem krop, stemme og det sagte, mundtlighed herunder oplæsning og præsentationer, nervøsitet og andre almindelige problemer. Der er mange øvelser, som er rimeligt nemme at gå til. Nogle af øvelserne er indtalt af Lars Mikkelsen og kan downloades fra bogens hjemmeside.

Styr på stemmen, 2008 er på bare 50 sider og dermed ikke så omfattende som den aktuelle titel. Ellers er bøgerne om stemmetræning af noget ældre dato, men dog stadig brugbare.

Regulær og umiddelbart anvendelig stemmetræningsbog med relevant teori, mange øvelser og sammenkædning med åndedræt, kropssprog og formidling. Også for bibliotekarer i undervisningssituationer.


Rhetorica Scandinavica

2010, nr. 55

By

By

Jette Barnholdt

2010, nr. 55