Books / nonfiction / vejledninger

Find hjem til dig selv : 108 lektioner i mindfulness


Description


108 enkle budskaber, som fokuserer på opmærksomhed og baner vejen for at kunne være til stede i nuet. Herved udvikles større selverkendelse, nærvær, glæde og ro i sig selv og sammen med andre.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2008

By

By

Mette Fersum

d. 18. Dec. 2008

Bogen henvender sig til lånere, der har lyst til at meditere og rette blikket indad i sig selv.

Bogen er skrevet af en "guruerne" indenfor mindfulness (opmærksomt nærvær) Jon Kabat-Zinn. Mindfulness er opmærksomhed på nuet, (modsat mindlessness). Bogen indeholder 108 små korte tekster på hver en side i en "lille firkantet bog" spækket med tekster til refleksion, som kan være med til at skabe fokus på nuet og finde hjem til sig selv. Det er 108 enkle budskaber, som fokuserer på alle de gode og omsorgsfulde ting, vi kan gøre for os selv. I denne bog kan man lære eller øve sig i at være åben overfor nuet, at lægge mærke til hvad der sker lige nu og få større glæde, selverkendelse, nærvær og ro i sig selv og sammen med andre. Kabat-Zinn kommer godt rundt om emner som accept, medfølelse, ægte nærvær, kærlighed til os selv osv. Han skriver med megen hjertevarme, og hans simple budskaber vil give god mening for de fleste. Hver side er lækkert favedekoreret i svage nuancer, der gør den indbydende at læse.

Bogen er meget i stil med Eckard Tolles mange bøger om nuets kraft. Denne bog har dog kortere tekster, men med samme tilgang til meditation.

Dette er en skøn lille bog, med enkle tekster om at finde ind til ro og nærvær, ind til det som vi alle sammen indeholder, men som nemt bliver glemt i en stresset hverdag. Den kan fungere som et pusterum fra hverdagen til lige at blive mindet om at stoppe op og opdage nuet.