Books / fiction / roman

Find mig


Description


Samuel er på vej for at besøge sin søn, Elio, i Rom, da han forelsker sig i den meget unge Miranda. Nogle år senere indleder Elio et kærlighedsforhold til en noget ældre mand. Men forholdet forstyrres af Elios følelser for sin gamle kæreste Oliver.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Oct. 2019

By

By

Christine Christensen

d. 29. Oct. 2019

"Nogle liv venter på at det bliver deres tur, fordi de aldrig er blevet levet, mens andre dør ud før deres tid er gået og nogle venter på at blive levet igen, fordi de ikke er blevet levet nok". Kærlighedsroman om forspildte chancer og om at gribe dagen, når tid er. For et bredt publikum fra 15 år.

Efterfølgeren til Call me by your name. Mange år er gået siden Elio og Oliver skiltes ved den italienske riviera. Elios far, Samuel er på vej for at besøge sin søn i Rom, da han møder den unge, tiltrækkende Miranda på toget. De to bliver dybt forelskede og indleder på trods af den store aldersforskel en hed affære. Nogle år senere gentager historien sig, da Elio møder den noget ældre Michel til en koncert. Også de bliver elskende, men hvor Mirandas og Samuels forhold er ukompliceret, forstyrres Elio og Michel af Elios gamle følelser for Oliver, og den kærlighedshistorie, der aldrig for alvor blev afsluttet. Noget må gøres og spørgsmålet er om det endelig er på tide, at de to skal mødes igen.

Velskrevet kærlighedshistorie, der følger flere par og deres tanker, følelser og udfordringer med at finde og acceptere kærligheden. De mange betragtninger om kærlighedens væsen sinker dog flowet i bogen en smule, men fans af første bog, vil glæde sig over fortsættelsen af historien om Elio og Oliver. Bøgerne skal helst læses i rækkefølge.

Det er oplagt også at læse En rigtig kærlighed.