Books / nonfiction / kogebøger

Fisken : de gode retter, de gode historier og det gode liv i og ved Skagen Fiskerestaurant


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Apr. 2012

By

By

Birgit Sloth

d. 17. Apr. 2012

En kogebog der henvender sig til de gastronomisk interesserede. Bogen er også en hyldest til Skagen, og i tekst og skønne fotografier reklameres der for stedet som turistmål og for ture restauranten arrangerer for at samle urter til bjesk og gourmet cykelture. De mange, der holder ferie i Skagen, vil nyde de store billeder, der dominerer bogen.

Forfatteren og kokken Jesper C. Winter er født i Skagen, og han startede karrieren som opvasker på Brøndums Hotel. Han er nu direktør på Skagens Fiskerestaurant. I 2007 udkom Skagen Fiskerestaurant : mad og mennesker med hans egne opskrifter. Denne gang er opskrifterne fra hans køkkenchefer: Carl Frederiksen og Christian Kofod. Det er restaurationsmad, men relativt enkle retter med brug af almindelig forekommende ingredienser, så det er muligt at lave en efterligning med godt resultat. Hovedvægten er selvfølgelig på opskrifter til fiskeretter, også med røgede og grillede fisk samt tørfisk. Desuden er der to meget nyttige og pædagogiske afsnit: "Kend dine fisk" og "Filetering af fisk" illustreret med fotos. Bogen giver også opskrifter på brød, drinks, snacks og desserter.

Opskrifterne er i samme stil som den tidligere kogebog, men er alle nye, mens layoutet og fotografierne er endnu flottere. Andre lignende bøger fra restauranter i Skagen er Brøndums Hotel : stedet og maden og Ruths Hotel & Michel Michaud.

Et stort flot billedværk med nogle inspirerende opskrifter, som godt kan anbefales til den rutinerede amatørkok.