Film / fiction / gyserfilm

Flænset : jalousiens instinkter


Description


Da Jan finder sin kone i seng med en anden mand, slår det klik. Han gemmer sig i elskerens bil, slår denne ihjel og tvinger en kvindelig blaffer med hjem. Den utro hustru myrdes, blafferen voldtages, og to politimænd må lade livet, før Jan selv går en grusom skæbne i møde!

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 18. Oct. 2011

By

By

Ulrich Breuning

d. 18. Oct. 2011

Flænset, 1999 er en dansk splatterfilm, altså en gyser med hovedvægt på rædselskrig, bestialske og udpenslede aflivninger tilsat blod i litervis samt en god spandfuld indvolde. Genren har sine hovedværker og tilhængere, men denne low budget films historie er så usandsynlig, at en egentlig målgruppe er vanskelig at få øje på.

Da Jan finder sin kone i seng med en anden mand, slår det klik. Han gemmer sig i elskerens bil og slår denne ihjel. Og tvinger derefter en kvindelig blaffer med hjem. Den døde elsker placeres foran soveværelsesvinduet, så den utro hustru kan se liget blive gennembanket med en spade, før hun selv brutalt myrdes. Så bliver blafferen voldtaget, og to politimænd må også lade livet, før Jan selv går en grusom skæbne i møde.

Der forekommer i filmen en brusebadsscene, hvor den kvindelige blaffer nyder de varme vandstråler. Og så er det umuligt ikke at tænke på Alfred Hitchcocks berømte montage i mesterværket Psycho, 1960. Men ellers er der reminiscenser fra en del skrækfilm og især dem, der kombinerer sex og drab. Og så er der naturligvis referencer til Motorsavsmassakren (1974) og denne kultfilms mange aflæggere.

Der er tale om en højst mærkværdig film, der uhæmmet svælger i vold og sex. Manuskriptet er tyndt, logikken fraværende, og replikkerne læner sig op ad det ufrivilligt komiske. Eminente skuespillere som for eksempel Thomas Bo Larsen, Jens Okking og Lars Mikkelsen medvirker i den blodige film og er tydeligt på udebane.


Aktuelt

d. 5. Apr. 2000

By

By

Niels Lind Larsen

d. 5. Apr. 2000


Politiken

d. 7. Apr. 2000

By

By

Per Juul Carlsen

d. 7. Apr. 2000


Politiken

d. 7. Apr. 2000

By

By

Per Juul Carlsen

d. 7. Apr. 2000


Berlingske tidende

d. 5. Apr. 2000

By

By

Ebbe Iversen

d. 5. Apr. 2000