I 1990 udkom William Cramptons Flag, der ligesom den her foreliggende behandler flagets historie, udvikling og anvendelse. Men hvor Cramptons bog især behandler udvalgte flag, er den nye bogher mere all round i sin gennemgang. Alle uafhængige staters flag er vist i farver og med kort over landenes geografiske beliggenhed. I en kort tekst, støttet af et væld af illustrationer,behandles emner som: Flagenes historie, brugen af flag i kamp, til søs og i sport. Der er også afsnit om flagformer og størrelser, flag og heraldik, hvordan man fremstiller flag. revolutionære oginternationale flag m.m.. Der afsluttes med ordforklaringer og en meget grundig stikordsliste. Et godt supplement til et emne, hvortil der ikke er overvældende mange titler, men som der til gengældofte spørges om materialer til fra skolebibliotekets kunder. Kan selvlæses fra ca. 12 år.