Books / fiction / historiske romaner

Flammesol : 1470-1485


Description


Drama om sidste del af Englands Rosekrige. Intriger, rænkespil og mord er ingredienserne, når en konge skal krones - og helst blive på tronen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Feb. 2018

By

By

Camilla Sejerøe

d. 22. Feb. 2018

Mere om den langvarige og storslåede kamp om den engelske trone. Her er rigtige riddere, skurke, konger og dronninger, store slag og endnu større nederlag. Til læsere, der kan lide komplicerede magtkampe med mange deltagere.

4. del af Conn Igguldens serie om "Rosekrigene". I denne afsluttes beretningen. Kong Edward fordrives fra England, mens hans dronning, Elizabeth, endelig føder ham en søn i Westminster Abbey. Dernæst kastes England igen ud i borgerkrig.

Sproget er farverigt, og historien fyldt med intriger, sammensværgelser, mord og spektakulære slag. Man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Det er ikke let underholdning, og der sker virkelig meget. Men det er elementært spændende, og hvis man lever sig ind i historien, har man mulighed for at forstå en del af Englands historie på en helt ny måde. Iggulden skriver godt, og han taber ikke højde undervejs. Forsiden føjer sig smukt ind i serien.

Skæbnehjulet af Philippa Gregory handler også om sidste del af Rosekrigene, men har kvinderne - dronningerne - som omdrejningspunkt.


Politiken

d. 21. Apr. 2018

By

By

Anne-Marie Vedsø Olesen

d. 21. Apr. 2018