En pæn stor målgruppe til bøger om farverige danske personligheder.
Interview- og portrætbog, hvor Marie Lade, journalist på Ekstra Bladet, interviewer en lang række mennesker, familie, venner og kolleger, omkring myten Don Ø, kvindefødt Flemming Østergaard. Og netop en kvinde, hustruen Inge Østergaard er for første gang interviewet om sin mand. Af dette interview lærer vi, at hun og Flemming Østergaard er skolekærester fra Skovshoved Skole, gift 1966. Og hustruen kalder det at forestille sig Don Ø nusse rundt derhjemme som pensionist for "En helt utopisk tanke". Men hustruen er kun en af de mange interviewede, der fx også tæller sønnen Peter Østergaard, som husker dengang Don Ø slog en fransk togmand! Der er Jesper Grønkjær som siger, at Don Ø er arrogant på den gode måde, hvor arrogancen ikke bruges til at nedgøre andre, men til at være storsindet og turde tænke stort. Der er fx også et interview med Jørgen Glistrup, der er administrerende direktør for Parken Sport & Entertainment A/S, som ikke overraskende kalder Don Ø for en krævende chef. Og overraskende nye ting er der faktisk ikke mange af i denne interviewbog. Det er samlet set ikke noget særligt kritisk eller tæt portræt, men nærmere en præsentation af alle de udsagn, der tilsammen skaber myten Don Ø.
Der er skrevet flere bøger om Don Ø, bl.a af ham selv fra 2006: Varmt hjerte, koldt blod.
Interview- og portrætbog, hvor det er svært at dømme, om man rigtigt kommer tættere på manden bag myten.