Bogen er en efterfølger til Vandede vittighederfor hørn og minder på alle måder meget om denne. Vittighederne er delt i afsnit efter typer, og mange af vittighederne er ikke specieltamerikanske. Men sted- og personnavnene er som oftest amerikanske, selvom de af og til tillempes danske forhold. Nogle steder har oversætteren sine problemer med at få ordspil til at fungere godt,og det virker besynderligt at se en Greyhoundbus kaldt en Gråhundsbus! Bogen er illustreret med enkle, stereotype pennetegninger og en sådan optræder også på omslaget, hvor den er forsynet med rødog grøn farve. Bogen tilfører bestemt ikke genren noget nyt, og Kari Sønsthagen og Torben Olsens vittighedssamlinger i samme stil er sprogligt bedre og mere fortællende. Til børnebiblioteketsvittighedsnarkomaner, fra 10-11 år.